Fortelte
Isabella 2015
Isabella 2014
Isabella 2013
Isabella 2012
Isabella 2011
Isabella 2010
Isabella 2009
Isabella 2008
Isabella 2007
Isabella 2006
 
CampForever 2010
CampForever 2008
 
Doréma 2008
Doréma 2007
 
DWT Telte 2015
DWT Telte 2014
DWT Telte 2013
DWT Telte 2012
DWT Telte 2011
DWT Telte 2010
DWT Telte 2009
DWT 2008 nyheder
DWT Telte 2008
DWT Telte 2007
DWT Telte 2006
 
Gerjak 2008
 
Inaca 2008
Inaca 2006
 
Kampa 2015
Kampa 2014
 
Svenske Telt 2015
Svenske Telt 2014
Svenske Telt 2012
Svenske Telt 2011
Svenske Telt 2010
Svenske Telt 2009
Svenske Telt 2008
Svenske Telt 2007
Svenske Telt 2006
 
Trigano 2014
 
Ventura 2015
Ventura 2014
Ventura 2013
Ventura 2011
Ventura 2010
Ventura Basic
Ventura 2009
Ventura 2008
Ventura 2007
 
Walker 2015
Walker 2014
Walker 2013
Walker 2012
Walker 2011
Walker 2010
Walker 2009
Walker 2008
Walker 2007
Walker 2006
Diverse emner
Forteltet
A-mål
Fast gulv (2007)
Fast gulv (2004)
Fast trægulv
Inspireret af...
Fortelt-varmer
Gulvtæppe
Kongeligt besøg
Nyheder om fortelte
Shadow solstykke
StandBy telt
Teltmesteren
Vask af fortelt
Vedligeholdelse
Forteltet og vintervamping
Vinterforteltet
Gode råd til vinter
Fastliggerteltet skal tages ned om vinteren
Husk at se til dit fortelt om vinteren
Vinter stiller store krav
Vintercamping
Videoklip
 
 
Fortelt-fabrikanter
DWT
Isabella
Walker

Forteltet

Mange campister tilbringer mere tid i forteltet end i selve campingvognen. Forteltet er også et virkeligt godt supplement til campingvognen, som bliver "dobbelt så stor. De helt store fortelte, der fremstilles i dag, har et dybdemål på op imod 3,50 m. Det er også muligt at tilbygge et ekstra fortelt, så dybden kommer helt op på 4,50 m.


Forteltet kan også udvides med et "anneks", der giver ekstra sovepladser. Som alternativ kan man anvende et indertelt eller sovekabine, som kan monteres efter behag, ophængt indvendigt i venstre eller højre side af forteltet.


Til de fleste fortelte leveres også myggenet til døre og/eller vinduer, hvis de da ikke er "indbyggede".


Understykke til montering i de nederste teltskinner følger normalt med forteltet. Ligeledes fås også et specielt lommestykke til at montere på siden af vognen.


I vinterhalvåret kan det være en fordel at montere et termoloft som er med til at holde på varmen i forteltet. Om sommeren har det den modsatte virkning, idet termotaget da virker "kølende", ved at reducere solvarmen.


Udover almindelige fortelte kan man få universalfortelte, som er en mellemting mellem vinterfortelte og almindelige fortelte.


Et universalfortelt kan bruges til næsten alle campingvogne, da det ikke dækker hele siden af campingvognen.


Endelig er der vinterteltet der kan fungere som varmesluse og opbevaringssted for tøj, ski eller andet. Et sådant telt kan godt klare at være monteret på vognen hele året. Kraftig blæst eller sne er teltene udviklet til at kunne modstå.


A-mål. For at få et fortelt i den rette størrelse, skal du kende campingvognens A-mål. Dette får du at vide hos din campingforhandler.


Husk i øvrigt at et fortelt vejer fra 24 kg, til mere end 50 kg, hvilket skal tages i betragtning, når campingvognen pakkes.


I forbindelse med forteltet, kan du købe et gulvtæppe af specielle materialer, som passer til forteltets indvendige mål.


Vedligeholdelse og rengøring af forteltet.
Det er vigtigt at forteltet bliver spændt rigtigt ud og alle pløkker og stropper monteret, hvis du ønsker at give teltet de bedste betingelser for lang levetid. Undersøgelser gennem de sidste år har vist at fortelte opstillet fast ved havet, eller i skovområder er meget udsatte. Havgus, fugleekskrementer og luftforurening er med til at nedbryde imprægneringen med vandindtrængen og fugtighed til følge. Endvidere er drivgassen i spraydåser og aerosoldåser også medvirkende til at nedbryde imprægneringen. Husk på dette næste gang du sprøjter med myggespray, eller blot du bruger deodorant- eller hårspray.


Hvis campingvognen netop er opsat på et af disse udsatte steder er det vigtigt med regelmæssig rengøring af teltdugen. Husk KUN RENT VAND, INGEN RENGØRINGSMIDLER. Dette gælder både teltdug og vinduer. Til vinduerne kan anvendes en lille smule eddike tilsat vandet, ALDRIG SPRIT. Mindst 2 gange i løbet af sommeren bør campingvogn og fortelt have en omgang udvendig rengøring. Disse råd gælder kun for de syntetiske telte. Bomuldsteltet bør kun rengøres når det er helt tørt, evt. med en tør børste.

Hvis teltet er blevet utæt kan det udbedres med imprægneringsvæske. Før imprægneringen skal teltet være rengjort og tørt. Behandlingen foregår bedst indefra. Har der været røget meget i forteltet skal rengøringen være grundig, da imprægneringen nedbrydes af nikotin.


Teltstænger. Stængerne til forteltet kræver ikke anden vedligeholdelse end regelmæssig rengøring for jord og snavs og behandling med autovoks en gang om året. Glasfiberstellet kræver kun afvaskning af snavs og jord når der er behov for det. Er du i tvivl kan du kontakte forhandleren, der kan være behjælpelig med gode råd og vejledning.


Udluftning og ventilation af forteltet
En af de vigtigste ting med hensyn til vedligeholdelse af forteltet er udluftning. Man kan ikke undgå kondensvand helt, men det er muligt at begrænse det meget ved jævnlig udluftning. Lad udluftningen stå åben så meget som muligt og tag gerne understykket til side en gang imellem. Et plastunderlag under tæppet i forteltet kan holde jordfugtigheden ude.


Vinteropbevaring af forteltet. Inden forteltet lægges væk for vinteren skal det være rengjort og helt tørt. Det samme gælder naturligvis også i løbet af sæsonen. Hvis det har været nødvendigt at pakke teltet sammen vådt, skal det senest 2 dage efter hænges til tørre. Får det bare lov til at ligge fugtigt i posen bliver det jordslået og ødelagt. Husk at stellet også skal være rengjort og tørt inden det lægges væk. Telt og stangsæt skal opbevares et tørt og ikke for varmt sted. Det er en god ide at få udbedret eventuelle skader inden vinteren.

© www.campingferie.dk