|
|

Set med det store overblik, så er 2015 programmet fyldt
med de klassiske modeller som vi har kendt i mange år.
Men der er ikke noget gammeldags over det, for alle
modeller, inkl. de til nye, er alle trimmet både
tekstil-, farve- og udstyrsmæssigt. Det er imponerende
hvor godt de nye modeller ser ud i forhold til de
tilsvarende fra 5 år siden. Det samme gælder detaljer og
ikke mindst det store udstyrs- og tilbehørsprogram.
Den ene af årets nye modeller er dette Penta Thirty
– Jubilæumstelt, som markerer at det i år er 30 år siden
det første Isabella Penta kunne købes. Isabella Penta
Thirty har tag i belagt polyester, side i Isacryl,
stængerne er enten Zinox eller Zinox Mega Frame,
farverne Granite og Steel. Penta Thirty er 350 cm dybt
og det fås i A-mål fra 875 til 1.225 cm.

Isabella Penta er den almindelige udgave af det
femkantede fortelt. I forhold til jubilæumsmodellen er
der bl.a. Isabella koøjer i sidepanelerne og store
vinduer i frontpanelerne. Isabella Penta har tag i
belagt polyester, sider i Isacryl, stængerne er enten
Zinox eller Zinox Mega Frame, farverne Granite og Flax.
Penta er 350 cm dybt og det fås i A-mål fra 900 til
1.225 cm.
I sabella
Prisma er det helt store fortelt med en dybde på 4 m.
Det giver gode muligheder for både at indrette
overdækket og lukket opholdsareal på samme tid. Isabella
Prisma har tag i belagt polyester, er syet, sider i
Isacryl Deluxe, stængerne er altid Zinox Mega Frame,
farverne Mocca, Seed og Coal. Prisma er 400 cm dybt og
det fås i A-mål fra 950 til 1.225 cm.

Commodore Concept er ”polyesterudgaven” af det klassiske
Commodore fortelt med siderne syet i IsaTex. Commodore
Concept og kendes bl.a. på de store vinduespartier og på
ventilationsmuligheder via myggenet i begge gavle og et
smalt ventilationsbånd mellem de to store frontstykker.
Isabella Commodore Concept har tag i belagt polyester og
sider i IsaTex, stængerne er enten CarbonX, Zinox eller
Zinox MegaFrame, farverne Coal, Slate og Chalk.
Commodore Concept er 300 cm dybt og det fås i A-mål fra
850 til 1.225 cm.

Commodore har en dybde på 3 m og er en af de mest
klassiske modeller, der gennem en nænsom fornyelse
stadig ser topmoderne ud, uden at det er gået ud over
den oprindelige ide. Commodore har derfor stadig de
specielle myggenet og præget folie inderst på
sidepanelet. Isabella Commodore har tag i belagt
polyester og sider i Isacryl, stængerne er enten
CarbonX, Zinox eller Zinox MegaFrame, farverne Granite,
Steel og Flax. Commodore er 300 cm dybt og det fås i
A-mål fra 900 til 1.225 cm.

Isabella Ambassador 2,5 m dybt. Sammen med Commodore, er
det en af de klassiske modeller som både bruges til
rejsefortelt og af standcampister der bor på mindre
enheder. Taget på Isabella Ambassador er i belagt
polyester, siderne i IsaTex, stængerne er enten CarbonX
eller Zinox stål. Farverne hedder Coal, Slate og Chalk.
Ambassador er 250 cm dybt og det fås i A-mål fra 850 til
1.175 cm.

Isabella Capri Coal er en ny udgave af det velkendte
rejsefortelt som også bruges af fastliggere. Capri Coal
har tag i belagt polyester (260 gram mod 285 i de øvrige
modeller) og sider i 260 grams Isacryl. Det gør det
samlede telt lettere og dermed mere rejsevenligt.
Taget på Isabella Capri Coal er i belagt polyester,
siderne i Light Isacryl, stængerne er enten CarbonX
eller Zinox stål. Farverne hedder Granite, Steel og
Stone. Capri Coal er 250 cm dybt og det fås i A-mål fra
675 til 1.175 cm.

Isabella Magnum 250 Coal er et rejsevenligt deltelt med
en dybde 2,5 m. Den ekstra dybde giver ekstra indvendig
plads og gør det muligt at montere udbygningerne på
gavlene. Taget på Isabella Magnum 250 Coal er i belagt
polyester, siderne i Isacryl, stængerne er i CarbonX.
Farverne hedder Granite, Steel og Seed. Magnum 250 Coal
har et bundmål på 340 x 250 cm.

Isabella Magnum er det mellemstore deltelt som både er
velegnet til rejsebrug og for campister, som ikke ønsker
at dække hele campingvognen med et fortelt. Isabella
Magnum har front og gavl IsaTex og myggenet i begge
gavle og stængerne er i CarbonX. Bundmålet er 340 x 230
cm. Farvekombinationen hedder Coal, Slate og Chalk.

Isabella Minor er det nemme og hurtige rejsefortelt. De
store viunduespartier lukker masser af dagslys indenfor.
Minor har sider og gavle i Isacryl, stængerne er altid
CarbonX. Bundmålet er 260 x 200 cm og farvekombinationen
hedder Granite, Steel og Flax.

Universal 420 Coal er en ny 2015 udgave af Isabellas
største Universaltelt. Universal 420 Coal har sider og
gavle i Isacryl, tag i belagt polyester og stænger i
Zinox stål. Bundmålet er på 440 x 230 cm og
farvekombinationen hedder Granite og Seed. Bruges
Universal 420 Coal til helårsbrug anbefaler Isabella at
du får monteret vintersikring og termodug.

Universal 360 Coal, der har et bundmål på 380 x 230 cm,
er en helårsteltet til campingvogne som ikke er store
nok til Universal 420 udgaven. Universal 360 Coal har
også sider og gavle i Isacryl, tag i belagt polyester,
stænger i Zinox stål og farvekombinationen Granite og
Seed. Bruges Universal 360 Coal til helårsbrug anbefaler
Isabella også her at du monterer vintersikring og
termodug.

Isabella Winter er et helårstelt til ekstremt brug. Hele
teltet er syet i et polyester/pvc-materiale, der sammen
med en ekstra stejl taghældning, ekstra
frost-modstandsdygtig vinduesfolie, ekstra udvendig
græskant og det stærke Zinox stålstel, gør det velegnet
til brug i hård vintervejr. Isabella Winter har et
bundmål på 220 x 180 cm.

Isabella Villa er det solide 100 % helårstelt (stand by
eller fastliggertelt), der fås i to bredder. Isabella
Villa er konstrueret med størst mulig stabilitet og lang
holdbarhed. Der er flere valgmuligheder til de
forskellige frontpaneler. Det er derfor en god i de at
tale med din lokale Isabella forhandler om mulighederne.
På Feddet Camping ved Faxe Bugt kan du i øvrigt leje et
fast opsat og møbleret Isabella Villa. Så her er der
mulighed for at prøve det på egen campingvogn.

Isabella Sun Shine, er et traditionelt solsejl med sider
hvor der er indsyet et stort vinduesstykke. Sun Shine er
syet i IsaLite, som er både let og rengøringsvenlig. Sun
Shine kan spændes ekstra hårdt op da der er monteret
lynlåslommer ved hjørnestængerne. Hvis du køber et
frontpanel, bliver Sun Shine til et ekstra let
rejsefortelt. Isabella Sun Shine er 250 cm dybt,
stængerne kan både være CarbonX eller i Zinox stål og
solsejlet fås i A-mål fra 800 til 1175 cm.

Isabella Shadow er et enkelt og dejligt praktisk solsejl
der er 200 cm dybt og fås i 5 forskellige størrelser
(240, 300, 360, 400 og 500 cm). Du kan sagtens have
flere størrelser med, som kan sættes op efter behov.
F.eks. et ekstra halvtag, som overdækning for cykler
eller andet udstyr. Ellen en ekstra skyggefuld plads på
bagsiden af campingvognen. Isabella Shadow kan suppleres
med en eller to netsider eller en solreflekterende
netfront.

Isabella Eclipse er et solsejl der både kan sættes
direkte på campingvognen og på forteltet som et
frontsolsejl. Eclipse passer til næsten alle Isabellas
fortelte. Her ser du Eclipse som frontsolsejl. Eclipse
har en dybde på 225 og der kan fås sider, som kan
monteres efter behov. Isabella Eclipse er syet i
IsaLite, stængerne er enten CarbonX eller Zinox, og det
fås i A-mål fra 850 til 1.125 cm.

En ny og smart mulighed er denne Isabella løsning til de
populære markiser Fiamma Caravanstore og Fiamma
Omnistore Style. Frontstykket fås til Caravanstore i
bredderne 310, 360, 410 og 440 cm. Til Omnistore Style
fås frontstykket i en bredde på 300, 350, 400 og 440 cm.
Gavlstykkerne fås altid parvis med et højre- og et
venstrestykke.
Udover de forskellige hel- og
deltelte samt solsejl har Isabella også en række
specialtelte, der er udviklet til specifikke modeller og
behov. Det er f. eks. T@b 400 L fortelt, T@b 320 L
fortelt, T@b Solsejl, Adria Action fortelt, Eriba
Touring & Feeling fortelt og opbevaringsteltet Isabella
Space Deluxe.

Isabella har et stort program af læsejl. Øverst til
venstre ser du Isabella Ventus, der er et 4-fløjet
læsejl med mål på 460 x 110 cm. Ventus er syet i akryl
med netmateriale i PVC. Farverne hedder Granite/Black og
det leveres med CarbonX stænger.
Øverst til højre
ser du Isabella Linea, som er et 4-fløjet læsejl der
måler 460 x 110 cm. Isabella Linea er syet i akryl med
store sidestykker i folie/PVC. Farverne hedder
Granite/Black og det leveres med CarbonX stænger.
Isabella Akryl (i midten til venstre) er et nyt
trefløjet med mål på 460 x 130 cm. Isabella Akryl er
syet i akryl og farven hedder Granite. Det leveres med
Zinox stålstænger.
Isabella Sun (i midten til
høje) er trefløjet med mål på 460 x 130 cm. Isabella Sun
er syet i belagt polyester og farven hedder Grå. Sun
leveres med Zinox stålstænger.
Flex Grey Basis er
et nyt fleksibelt solsejl der kan udbygges efter behov.
Basismålet på de tre første sektioner er 460 x 140 cm.
Basislæsejlet kan udbygges uendeligt med tilkøb af 154
cm brede ekstrasektioner. Flex Grey Basis er syet i
belagt polyester og leveres med Zinox stålstænger.

Gennem de seneste år har Isabella oparbejdet et stort og
interessant udvalg af ekstraudstyr, tilbehør og
campingmøbler. Det er f.eks. Cosey Corner læhjørne,
forskellige udbygninger (Annex), markiser, skillevægge,
læsejl, organizere, underlag og campingmøbler. Alle
varegrupper kan være med til at gøre ophold i dit
Isabella fortelt både individuelt og ekstra hyggeligt.
Se mere om de viste fortelte på
www.isabella.net/dk
Tekst: J-P. Rasmussen
Foto: Isabella
© Campingferie.dk 2015
|