|
|

Tyske DWT Telte har igen i 2009 et stort og varieret program. En af
årets mange modeller er det 300 cm dybe
Fiesta 300 fortelte, der nok skal skabe røre i markedet af fortelte
under 10.000 kr. DWT Fiesta 300 har alle de klassiske DWT dyder og
detaljer, og er et interessant alternativ for knap så traditionsbundne
campister. Fiesta 300 fås i skinnemål fra 791 til 1.060 cm.

DWT Fiesta 240 har været på markedet i et par år, og er nok stadig det
bedste bud på et kvalitetsfortelt til supermarkedspris. Med en dybde på
240 cm er Fiesta 240, der fås i skinnemål fra 791 til 1.060 cm, lig
egnet for stand, som rejsecampister. Begge Fiesta modeller har tagstykke
af belagt (coated) trailtex, og sider i trailtex, der er et syntetisk
let tekstilstof, der er vandtæt, men med mulighed for at vanddamp kan
trænge igennem.

Nordic Blue er der det solide klassiske 3 m dybe fortelt med PU coated
tag og sider i åndbar leacryl.
Nordic Blue har et stort vinduesareal, mange finesser, og fås i
skinnemål fra 851 til 1.090 cm.

Progress er 240 cm udgaven af forteltene med DWT's eget mågeformet
forstykkedesign. Som en særlig finesse har Progress gardiner der både
kan rulles op og ned. Det giver nye muligheder for at både skærme og
udnytte lyset om sommeren. Progress fås i skinnemål fra 881 til 1.060
cm.

DWT Royal, der har en dybde på 300 cm, er et fortelt med sider og tag (PU
coated) i polyester, der er ekstra rengøringsvenligt. Forstykkerne har
DWT's eget dobbeltbuet design, og det fås i skinnemål fra 881 til 1.060
cm.

DWT Fusion Vario, der er 350 cm dybt, er forteltet der giver dig optimale
udnyttelsesmuligheder ved forstykkerne, der valgfrit kan placeres helt
fremme, eller ca. en meter inde, så der kan indrettes både indfang,
veranda eller maksimal udnyttelse af hele teltets dybde.
Fusion Vario fås i skinnemål fra 881 til 1.060 cm.

DWT Curve Blue er designerforteltet for dem som gerne vil sætte ekstra præg
på deres individualitet i unikke omgivelser. Curve fås i to
farvevarianter, og i skinnemål fra 881 til 1.030 cm. Hver telt tilpasses
individuelt til din campingvogn, og koster alligevel ikke mere end et
tilsvarende skandinavisk kvalitetsfortelt i samme størrelse.

DWT Curve Orange er den anden farevariant af det unikke fortelt.

DWT Paradies 240 og 290 er det robuste klassiske tyske fortelt i polyester,
der er designet til at klare både stærk sol hele sommeren og vinterens
våde og blæsende påvirkninger. En ekstra finesse er de solide
vinduesafdækninger, der skåner mod sollysets nedslidende påvirkninger af
inventar, møbler og gulvtæpper.

DWT har efterhånden oparbejdet en ret stor erfaring i design og
konstruktion af fortelte med udvendigt stangsystem. En metode der de
seneste år helt har overtaget teten blandt de fritstående telte. DWT
Gala er en ny model i sprælske farver, der koster under 3.000 kr for et
rejsevenligt fortelt med et bundmål på 350 x 200 cm.

DWT Lounge, der er konstrueret efter samme principper som Gala, fås i to
forskellige størrelser på henholdsvis 195 x 180 og 280 x 200 cm.

DWT Aqua, der både kan bruges om sommeren og om vinteren, og som fås i to
forskellige størrelser med et bundmål på 210 x 160 og 250 x 190 cm, er
et spændende alternativ til det traditionelle helårstelt. De tonede
vinduer er absorbere mindst 90 % af soens ultraviolette lys.

DWT Union Alu har samme beskyttende frontvinduer som Aqua, men har et
bundmål på 240 x 222 cm. Læg mærke til de ekstra finesser i
sidestykkerne, og det afrundede forstykke.

DWT Cortina II er en klassisk tysk polyester vintermodel, der selvfølgelig
også kan bruges om sommeren. Cortina II fås i seks forskellige
størrelser, hvis bredde svinger mellem 200 og 400 cm og dybde mellem 150
og 210 cm.

DWT Bristol II er helårsteltet i skandinavisk design, der har PU coated
syntetisk tag og sider i Leacryl. Bristol II fås i seks størrelser
mellem 225 x 180 og 380 x 220 cm.

DWT Flair Vario Modul er det klassiske solsejl, der kan udstyres efter
behov, så det rent brugsmæssigt svinger mellem et letvægtsfortelt og et
åbent solsejl med lævinger langs campingvognens side. DWT
Flair Vario Modul få i skinnemål fra 761 til 1.180 cm.

DWT Fyn II Window er den ene af to forskellige læsejl, der fås henholdsvis
med og uden vindue. Begge læsejl er trefløjede, 140 cm høje og 450 cm
lamge.

DWT Remise er et ekstra robust opbevaringstelt med vindue i den ene side og
fleksibel udluftning over åbningsstykket på forsiden. Remise har et
bundmål på 230 d 175 cm. Udover Remise kan du få et tilsvarende
opbevaringstelt uden vindue, der hedder Universal, og som har samme
bundmål.

DWT's solsejl Shadow fås i tre forskellige varianter. Shadow Standard, der har en
dybde på 160 cm, og som passer til ældre DWT modeller. Shadow Comfort,
der fås både 170 og 240 cm dyb, som sættes på nyere fortelte ved hjælp
af en tagskinne og en dobbeltprofil. Shadow De Luxe, der har en
dybde på 240 cm, og som passer til DWT teltene med mågeformet front
(Progress, Royal 300 og Fusion Vario).

DWT er ikke kun fortelte, men også fritstående telte, markiser og
bustelte. Her ser DWT Bonanza, der er et fritstående kuppeltelt med en ståhøjde på 185 cm,
frontrum og en sovekabine på 260 x 200 cm.

DWT Camper II er andet kuppeltelt, der har en indvendig højde mellem 120 -
130 cm. Camper II fås i 3 forskellige størrelser med henholdsvis 2, 3 og
4 sovepladser.

DWT
Globus Plus er en ekstra fleksibel markise, der både kan benyttes uden
front og sider. Globus Plus fås i tre forskellige størrelser, de alle kan stå frit, så
enheden stadig er beboet, hvis du vælger at tage på en dagstur.

Hobby kom i årgang 2009 med en helt ny skinneprofil, der har en facon
som kræver en ny typer DWT Vario Clip. Her ser den nye tilpassede model,
der passer til alle DWT fortelte.
Klik her og se mere om DWT Telte.
Skrevet af Jens-Peder Rasmussen
©www.campingferie.dk 2008
|